Warning: Declaration of Description_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/functions.php on line 0
Døren på klem – om bøn og tvivl | et skridt nu

Blog no image

Published on May 8th, 2010 | by Ole Lundegaard

0

Døren på klem – om bøn og tvivl

Alle mennesker finder det naturligt at bede – sommetider. Jeg har faktisk hørt et menneske, der sagde om sig selv, at hun var ateist, erklære, at hun godt kunne finde på at bede en bøn en gang i mellem. Når vi er i fare, eller vi selv, eller en vi elsker, lider nød på den ene eller den anden måde, ja, så kommer bønnen helt af sig selv – ateist eller ej. Bøn er på den måde det mest naturlige, der overhovedet findes. Man kan måske ligefrem sige, at det er vores drift til at bede, der er adskiller os fra dyrene?

Men det er mange menneskers oplevelse, at bøn samtidig er noget af det vanskeligste i verden. Det er på mange måder også min erfaring. Der har været lange perioder i mit liv, hvor jeg ikke synes bønnen har været spor naturlig. Hvor jeg ikke har haft en fornemmelse af at være blevet hørt. Hvor jeg sikkert kun blev ved med at bede, fordi det nu engang er en vane, jeg fik ind med modermælken.

Men giver det mening at blive ved med at bede, når man tvivler? Nej, ikke hvis vi forstår bøn rent religiøst (at bøn er menneskets råb til Gud, når vi er i fare eller er angste, er en generel religiøs definition). Men i kristen forstand giver det faktisk god mening. Det skyldes, at i kristen forstand er bøn ikke først og fremmest vores måde at nå Guds hjerte på, men i ligeså høj grad Guds måde at nå vores hjerte på.

At fastholde bønnen, netop når man er i tvivl og anfægtet i sin tro, er at lade en dør stå på klem for Gud.

Men når man er i tvivl eller anfægtet i sin tro, er det tit svært at bede med sine egne ord. Men det er heller ikke så vigtigt. I sådanne tider er det godt at have et fadervor eller en bønnebog indenfor rækkevidde.

Tags: , , ,


About the Author



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑