Warning: Declaration of Description_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/functions.php on line 0
Evangeliet til dem, der syndes imod | et skridt nu

Blog 5442758370_6590bdafcb_z

Published on June 21st, 2013 | by Ole Lundegaard

0

Evangeliet til dem, der syndes imod

5442758370_6590bdafcb_zVi siger ofte, at evangeliet – de gode nyheder – er, at der er håb for syndere. Sådan nogen som dig og mig. Som ved, at vi ikke har noget at prale af. Som trænger til at blive forvandlet ved Guds kærlighed. Evangeliet til syndere – det trænger vi til.

Men burde vi ikke være ligeså optaget af evangeliet til dem, der syndes imod? Er der gode nyheder i den kristne tro for dem, der syndes imod?

Den pige, der blev fjernet fra sin mor og sendt som sexslave til et andet land. Er der et hjem til hende?
Den, der har været udsat for så mange overgreb, at hun nu føler sig død indeni. Er der opstandelse til hende?
Dem, der i angst må gemme sig i kældre, fordi en syndig krig raser i deres gader Er der fred til dem?
Dem, der må kæmpe for det daglige brød, men selv det får de ikke lov at få, fordi deres samfund holder nogle fast i fattigdom, mens det forgylder dem, der allerede har mere end nok. Er der retfærdighed til dem?
Den, der lever i et voldeligt ægteskab. Er der frihed til hende?
Den, der er ensom, forladt og uden venner. Er der et fællesskab til ham?
Den, der er uhelbredeligt syg. Er der omsorg og heling til hende?
Den, der foragter sig selv. Er der kærlighed til ham?

Ja, det er der – hvis evangeliet bliver kød og blod i dig og mig.

Tags: , , , ,


About the Author



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑