Warning: Declaration of Description_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/functions.php on line 0
Her prøver vi sammen | et skridt nu

Blog 3478487455_0ca4e4dc9d_o

Published on May 18th, 2015 | by Lasse Åbom

0

Her prøver vi sammen

Uddrag fra søndagens prædiken:

For evangeliet er ikke at vi kan blive perfekte, men at Gud – midt i vores uperfekthed – kan lade nyt liv spire frem.

At være en del af en menighed betyder ikke at vi nødvendigvis er de bedste og at vi holder en lukket fest for os selv, men det betyder at vi har besluttet at feste sammen, at se hinanden og være der for hinanden og tale om de vigtigste ting med hinanden.

Her prøver vi sammen at gøre det Jesus har lært os og vist os.
Det betyder at vi består af alle slags mennesker:

De der søger, ikke har fundet et svar og er blevet forslået på vejen
De der tror de har fundet en del af svaret og gerne vil dele det med andre
.
De der er glade og de der sørger.

De der er fulde af ideer og ved, hvad de vil og andre der er slidte og udbrændte og bare har brug for ro.

Dem der lever i gode parforhold, andre der kæmper for at holde sammen på det hele
og andre igen, der er blevet svigtet, og slet ikke orker mere.

Vi er folk der griner, græder, lover og svigter, prøver og fejler, tror og tvivler
Fuldstændig ligesom de mennesker Jesus mødte og gik sammen med.
For vi er rigtige mennesker, og vi tror at det netop er vores menneskelighed Gud er interesseret i at møde og genoprette.
For evangeliet er ikke at vi kan blive perfekte, men at Gud – midt i vores uperfekthed – kan lade nyt liv spire frem.
Og selvom vi ikke altid lykkes i det vi gerne vil, selvom vi ikke altid tør og selvom vi sommetider glemmer, så er det drømmen om at modtage og vise Guds ubetingede kærlighed som vi arbejder for – også i dag.
Nåde og fred være med jer i det!

Tags: , , , ,


About the Author



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑