Warning: Declaration of Description_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/functions.php on line 0
Jesu død i kvadrafoni + subwoofer | et skridt nu

Teologi 355439100_66fac43f46_b

Published on March 24th, 2013 | by Ole Lundegaard

0

Jesu død i kvadrafoni + subwoofer

I dag begyndte påskeugen. Endnu en gang overvejelsen: Hvorfor døde Jesus? Hvorfor på den måde? Hvad betyder det, at han døde?

I Det nye Testamente findes der flere udlægninger af Jesu døds betydning:

  1. Den første kunne man kalde den historiske udlægning. Jesus blev slået ihjel som en politisk oprører. Korsfæstelse var ikke en straffemetode, men en  henrettelsesmetode, romerne brugte overfor politiske fjender. Ved at romerne, bakket op af folkets ledere, korsfæstede Jesus, forkastede de ham. Men opstandelsen påskemorgen viser, at Gud accepterede det liv, Jesus havde levet og det budskab, der havde kostet ham livet. Myndighederne slog Jesus ihjel, men Gud har gjort ham ”til både Herre og Kristus” (Ap.G. 2:36). Mennesker sagde nej til Jesus, men Gud sagde ja – og vi har mulighed for at sige ja og blive en del af hans liv.
  2. Den anden udlægning kan man kalde ”sejren over magterne”. Den ligner den første, for den tager også udgangspunkt i de historiske kendsgerninger: at Jesus blev slået ihjel som en politisk forbryder. Men denne udlægning betoner, at der bag politiske magter altid findes systemer af vold, ondskab og undertrykkelse. Det er disse dybereliggende kræfter – der altså er meget større end den enkelte magthaver, hvad end det er den romerske kejser eller de jødiske ledere – som Gud besejrer ved Jesu død på korset. (se fx Kol. 2:15).
  3. Den tredje udlægning ser Jesu død som en åbenbaring af ”Vejen”. Jesu død og opstandelse åbenbarer vejen til Gud, til åndelig og menneskelig frihed. Den vej er ligesom Jesu død og opstandelse, dvs at vi ”dør” i forhold til vores gamle jeg (det selvcentrerede, ikke-elskende menneske), og vi ”opstår” til et nyt liv, dvs vi følger Jesus og lever i den nye identitet, vi har fået. (se fx  Rom 6:1-6; Gal 2:19-20)
  4. Den fjerde udlægning ser også Jesu død på korset som en åbenbaring: Den afslører nemlig, hvor stor Guds kærlighed til os er. Jesus ses ikke primært i sin historiske, politiske rolle, men som Guds søn, sendt til verden for at vise, hvor stor Guds kærlighed er. Det er den forståelse, der bl.a. ligger i det meget kendte udtryk fra  Joh 3:16, ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn….” (se også Rom 5:8)
  5. Den femte udlægning tolker Jesu død indenfor rammerne af det offersystem, som jøderne kendte på Jesu tid. Offersystemet forudsatte, at når der er begået en synd, skal der bødes en straf. Det er en fremmed og ulogisk tanke for os i dag, fordi vi ikke har ofringer, og fordi det virker mærkeligt, at Gud skulle have opfundet et system, som han selv er bundet af, sådan at Gud Fader var nødt til at ofre sin søn – for at tilfredsstille sit eget krav på retfærdighed! Det er ofte denne udlægning, vi møder i salmebogen og den har været dominerende i de seneste 2-300 år, men – i modsætning til hvad mange tror – ikke længere end det. Gud ses som en konge, der kræver retfærdighed, og Hans lov siger, at den eneste måde man kan skaffe soning på er ved at noget bliver slået ihjel. Det nye og afgørende er, at Gud nu selv bringer dette offer i form af sin søn, som på den måde tager straffen for vore synder. Jesus blev straffet for vores synd. Det vigtigste skriftsted for denne tolkning er Romerbrevet 3:25, hvor Jesus kaldes et ”sonoffer”. Det er desværre ikke en særlig god oversættelse af det græske ord ”hilasterion”, der betyder ”sonings-sted”. eller ”nåde-sted”.

Man kan som sagt finde ansatser til alle disse udlægninger i Det nye Testamente. Måske skal man ikke vælge en, men lade dem spille sammen! Det er lidt som kvadrafonisk lyd. Fire højtalere + en subwoofer. Når det hele spiller i rigtig balance, får man det fulde (lyd)billede. Men det er uheldigt, at den sidste udlægning har fået så stor betydning, så den ofte er ved at kvæle de andre. Det er også den, der er bag mange salmer i salmebogen. Så husk, her i påsken, hvor du synger gamle påskesange, at Bibelen bruger mange metaforer til at beskrive Jesu død, der altid vil være et kors for tanken.

Tags: , , ,


About the Author



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑