Warning: Declaration of Description_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/functions.php on line 0
Kan en buddhist være en bedre kristen end en ateist? | et skridt nu


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/single.php on line 52

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/single.php on line 53

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/single.php on line 54

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/single.php on line 55

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/single.php on line 56

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/single.php on line 57

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/single.php on line 58
Blog no image

Published on April 29th, 2010 | by Ole Lundegaard

4

Kan en buddhist være en bedre kristen end en ateist?

Den overskrift giver jo ingen mening!
En buddhist er vel en buddhist, en ateist en ateist og ingen af dem en kristen! Ja… men har du aldrig mødt en person, der bekendte en anden tro end din (eller ingen tro), samtidig med at du følte større slægtskab med ham eller hende end visse af dem, der bekender samme tro som dig?
Når det kommer til stykket, er det, det liv vi fører, der fortæller, hvem og hvad vi tror på, snarere end hvad vi bekender med vores ord. Jesus sagde: ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.” (Mattæusevangeliet 7:21).
Han sagde også: Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. (Johannesevangeliet 13:35)
Det er, med andre ord, den måde vi lever på, der viser, hvem vores egentlige mester er.
En af udfordringerne fra den bølge, man kalder emergent church, er en større ydmyghed i forhold til mennesker af andre trosretninger. Ikke fordi man pludselig ikke længere tror på, at det er Jesus, der er vejen, sandheden og livet, men i erkendelse af at Jesus, og det evanglium han forkynder, er større end religionerne – selv kristendommen.
For en som mig, der er vokset op med en stærk fornemmelse for forskellene mellem kirkesamfund og mellem kristendom og andre religioner, er det en provokerende tanke, at tros-mærkatet er underordnet handlingen. Jeg siger ikke at trosmærkater aldrig har en relevans, men de er netop underordnet fordi der er noget andet, som er større. Men det er så rart at have styr på folk!
På et tidspunkt stiller apostlen Peter Jesus et spørgsmål om hans med-discipel, Johannes. ”Hvad så med ham?”, spørger Peter, og Jesus svarer: “Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!” (Johannesevangeliet 21:22)
Peter vil gerne have sat en mærkat på Johannes. Jesus svarer ham, at han ikke skal bekymre sig, men han skal i stedet koncentrere sig om at følge ham. Koncentrer dig om at følge mig!
Der er mange andre steder, hvor Jesus taler på lignende måde (læs fx Matt 25:31-46, Markus 9:38-40, Joh 10:16). Hvad er min pointe? At alle religioner er lige? Lige gode? Lige dårlige?
Nej, min pointe er, at de er lige underordnede. Også kristendommen er underordnet – underordnet Jesu kald: Koncentrer dig om at følge mig!
Vi burde gøre dét lidt mere og bruge lidt mindre tid på at sætte mærkater på hinanden.

Tags: , ,


About the Author



4 Responses to Kan en buddhist være en bedre kristen end en ateist?

  1. Klaus Lundberg says:

    Hej Ole!
    Der rammer du noget væsentligt. Ikke alle de mennesker, der har inspireret mig som kristen, er kristne. Lad mig bare nævne et lille eksempel. Da jeg var ung, hørte jeg om en meget fasinerende mand. Denne mand var Mahatma Ghandi, en person der endte med at blive slået ihjel, for sin tro på kærlighed og fred. Ghandi var hindi af fødsel og havde sine tidlige påvirkninger fra hinduismen. Men, jeg kan huske da jeg læste hans selvbiografi at han proklamerede at han på en måde så sig selv, netop lidt uden for religion, eller som både hindi, muslim, budist eller kristen. Ghandi skrev en gang i et brev til Adolf Hitler ” Kære Ven”, ikke fordi han brød sig om det Hitler stod for. Tværtimod, handlede brevet om Hitler ikke godt ville stoppe krigen og slagterierne. Ghandi startede det brev -” Kære Ven!”. Som bekendt af de fleste, brugte han sit liv på at arbejde for frihed og fred, for alle i Indien og resten af verdnen.
    Mahatma Ghandi gav iøvrigt en gang den smukkeste kristne prædiken du kan forestille dig. Han ankom med tog til Bombay og rigtigt mange mennesker var kommet for at se ham og høre hvad han havde at sige. Ghandi stoppede på trinbrættet, tog en lille slidt bog frem og læste op. Det var Det nye testamente, og Ghandi læste Bjergprædiken op lige der på stationen. Da han var færdig kiggede han op fra bogen og sagde til forsamlingen ” Gør i det samme.”
    Minder det ikke om noget vi har hørt før?
    Kh. Klaus

    “Salige er de der stifter fred, de skal kaldes Guds børn.”

  2. Anders Bojesen says:

    Hej Ole,
    Tak for et godt projekt og for denne hverdags”provokation”. Jeg tager gerne et første skridt og kommer med en kommentar.
    Jeg tror din mærkat-pointe er endog meget virkelig og vedkommende for mange moderne kristne idag. At det er “det liv vi fører, der fortæller, hvem og hvad vi tror på, snarere end hvad vi bekender med vores ord” er en indsigt, der er med til at bygge op og skabe relationer.
    Jeg sidder dog tilbage med en lille stikkende undren: Skal det (mis)forstås derhen at vi som gode “underordnede” altid skal “walk the talk”, altså at hvis der ikke er en 1:1 sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør, så er vi galt på den?
    Kh’er Anders

  3. Ole Lundegaard says:

    Hej Anders
    Tak for din kommentar og undskyld jeg ikke har repliceret før. Jeg skal lige have på plads, hvad du mener med “vi underordnede”? Mener du mennesker? Men uanset hvad, ja, det er jo på alle måder vigtigt menneskeligt, at der er sammenhæng mellem det vi siger og det vi tror. Vores troværdighed afhænger i alle menneskelige relationer af, at der er den sammenhæng. Vi ved også alt for godt – fra os selv og fra andre – at det ikke altid er tilfældet. Og sådan vil det jo være, desværre. Men pointen er simpelthen, at hvis vi sidder i kirken om søndagen og nikker til alt der tales om Guds kærlighed, om vigtigheden af tilgivelse – og vi gladeligt beder med på Fadervor: forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere, men ikke gør det, så er vi “galt på den”, som du skriver. Så jo, den sammenhæng er afgørende, og vi bør måske også lade den være det.
    kh
    Ole

  4. anders says:

    Hej Ole,
    Nu er det vist mig der bør beklage den lange svartid. Heldigvis ser jeg dette forum, som et der har en tiltrængt langsomhed over sig. Ikke at tankerne herinde bevæger sig langtsomt, tværtimod. Men snarere at der er plads til en vis langsommelighed og fordybelse.
    Til dit spørgsmål. Med “underordnede” henviser jeg til det samme “vi” som du skriver om, og det tolker jeg som mennesker, kristne som ikke-kristne. Dog indser jeg nu, at jeg nok er kommet til at indsnige en sproglig glidning, fordi du ovenover skriver om at “tros-mærket er underordnet handlingen” og at “Kristendommen er underordnet Jesu kald”. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige at det kristne menneske altid er underordnet Jesu kald, selvom jeg vil mene, at det er det vi bør stræbe efter. Men det er vel netop det der er pointen. Det at vi stræber efter at gøre det gode, betyder jo ikke at vi aldrig træder ved siden af og gør noget forkert, eller noget vi fortryder. Så jo, jeg er enig i idealet om at vi skal følge Jesus, og også at vi skal søge at undgå at sætte (for mange) mærkater på hinanden. Samtidig vil jeg mene at det jo netop er et ideal. Det er menneskeligt at bruge mærkater, ligesom det er menneskeligt at fejle. Det gør dog ikke bøn og Fadervor mindre relevant, snarere tværtimod.

    Kh’er og god søndag

    Anders

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑