Warning: Declaration of Description_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/functions.php on line 0
Langfredag | et skridt nu

Teologi NO2WF00Z

Published on March 29th, 2013 | by Lasse Åbom

0

Langfredag

NO2WF00ZOm at være til stede
Der ligger en enorm styrke i tilstedeværelsen – selve det at være der. Jeg læste om pavens besøg i fængslet skærtorsdag, hvor han vaskede og kyssede fødderne på 12 unge kriminelle – heriblandt to kvinder, den ene af dem muslim.

Oprindeligt havde jeg tænkt, at det var et stort opsat medieshow, og det var det sikkert også, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at blive berørt da jeg faktisk så det – han gjorde det faktisk, han var der! Og der ligger en enorm styrke i at være til stede – selvom det blot er et symbol, så bærer det så meget vægt alligevel.

Når man læser historien om korsfæstelsen så slår det mig, hvor nøgternt og ligefremt historien bliver fortalt. Den her beretning, der burde være så bloddryppende horribelt beskrevet, er fortalt som noget næsten skræmmende almindeligt.

Jeg tror det er fordi vi allesammen godt kender til at livet kan være brutalt – det behøver vi ikke Mel Gibson til at fortælle os. Vi har set for mange sygesenge, børnegrave, trafikulykker og meningsløse krige til ikke at vide, at tilværelsen kan være brutal og nådesløs ind i mellem. Så meget stærkere er det, at denne beretning ikke forsøger at udpensle smerten, ondskaben og lidelsen – tværtimod – det, som historien giver videre, er svaret på denne verdens brutalitet: Tilstedeværelse.

Læg mærke til hvad Jesus siger midt i alle lidelserne:
“Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv, og jeres børn!”
“Fader tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør!”
“Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis!”
“Fader I dine hænder betror jeg min Ånd”

Fordi det ikke bliver overdøvet af lidelserne, kommer ordene os så meget klarere i møde. Ord om næstekærlighed, om tilgivelse, om håb og om tillid. Det er de ord Jesus svarer med, da han med sin egen krop støder ind i tilværelsens brutale realiteter.

Lige dér rammer vi et kernepunkt i Langfredagsberetningen – der ligger en enorm styrke i at være til stede, faktisk at være dér midt i det. At møde brutaliteten med omsorg, at slippe hævnen for at søge tilgivelse, at bære håbet ind midt i fortvivlelsen. Den amerikanske forfatter Anne Lamott siger, at den stærkeste prædiken, der findes, er ordene “Me too” – også mig.
Jeg har også været der. Jeg kender din smerte. Det er også sket for mig. Du er ikke alene i det, du går igennem. Jeg ved, hvor svært det er. Jeg er her!

På den måde er korsfæstelsen i grunden udtryk for det dybeste fællesskab mellem Gud og mennesker. Vi er tvundet ind i hinanden – uløseligt forbundne. Måske er det også derfor Lukas lader os vide at mennesker er dybt indblandet i hele forløbet. Jesus er ikke den eneste, der bærer korset, det gør Simon af Kyrene også, Det er ikke bare moderen Maria, der mister sin søn, men også den guddommelige Far. Han dør ikke alene på korset, men sammen med to andre mennesker, sådan bindes vores skæbner sammen – vores og Guds. Det, som sker for Gud, sker også for os, og det som sker for os, sker også for Gud. Derfor handler Langfredag ikke alene om at Jesus dør for os men i lige så høj grad, at han dør med os. Og tilstedeværelse betyder noget, nærvær forandrer tingene. Aldrig har han været tættere på os. Det viser sig at hans lidelse, bliver en medlidelse, fordi han stiller sig lige med os i vores situation.

Det er ikke bare Jesus, vi hænger på korset den dag. Fortællingen viser os, at det er vores eget kød og blod, det er os selv, igen og igen vi hænger op på det kors, måske er det hvad Paulus mener, når han siger, at syndens løn er døden.

For soldaterne og tilskuerne er dette bare en helt almindelig dag, en korsfæstelse som alle andre, en henrettelse, som de har set mange gange før, men på grund af Jesus bliver det noget helt særligt, fordi dér var Gud. På samme måde bliver vores lidelse, vores møde med tilværelsens brutale realiteter noget særligt, fordi også dér er Gud.

Fordi Gud var dér, tør vi tro, at han også er hér.

Tags: , ,


About the Author



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑