Tag Archive | "Bøger"

Bøger om Jesus

Tags: ,

Bøger om Jesus


Det er altid godt at læse og blive klogere. Hvis du har lyst til at læse mere om Jesus i løbet af vores lille tema, så kommer her nogle forslag til gode bøger, det er værd at bruge lidt tid på her i august måned:





”Den Jesus jeg ikke kendte” er nærmest en moderne klassiker for folk, der vil vide mere om Jesus. Philip Yancey skriver personligt og medrivende om sin egen opdagelsesrejse ind i mennesket Jesus. Bogen er let tilgængelig og en rigtig god introduktion til spørgsmålet om hvem Jesus var.






”Det hemmelige budskab” er på trods af sin noget poppede titel en virkelig god bog, der fokuserer på Jesu budskab. Brian McLaren viser, hvordan Jesus ikke bare talte om et liv efter døden, men at han havde et stærkt og udfordrende budskab, der også gælder vores liv her og nu. Bogen er netop udkommet på dansk og glimrende både til eget brug eller som en fælles studiebog i en Bibel- eller cellegruppe.





Hvis du har mod på at kaste dig ud i en engelsk bog, er NT Wright’s ”The Challenge of Jesus” både god, udfordrende og grundig. NT Wright er biskop i den engelske kirke og en kendt forfatter og forsker, der har skrevet et hav af bøger. Her fokuserer han på, hvordan vi forstår Jesus i hans egen tid, og hvordan hans budskab udfordrer os også i dag. Solid forskning, der samtidig er skrevet så alle kan være med.

Posted in BlogComments (3)