Jeg var i kirke i dag. Jeg sad ved siden af Claus og Marie. Jeg hilste på blandt andet på Ruth og Peter, Edith og Berit, Tove og Wenceslas, Karen Margrethe og Carl-Erik. Jeg fik tid til at snakke lidt med Niels og Morten, Aase og Kirsten, Caroline og Lene og mange flere.
Vi bad for Alice og Palle, Ole, Karin og Signe.
Efter gudstjenesten tog vi nogle stykker hjem til Mikkel og Annette, spiste frokost, hyggede, snakkede, grinede og delte liv.
Da jeg for nylig skulle skrive en foromtale af vores menighed til en radiogudstjeneste, vi har i marts, skrev jeg blandt andet:
”Det at være kirke er mere end at gå til gudstjeneste, det er at være fælles om troen og livet. Derfor vil man også opleve at folk kender hinanden godt i en baptistkirke, der bliver hilst, snakket og grinet før, under og efter gudstjenesten. Den uformelle tone er typisk, netop fordi man lægger vægt på troen som en almindelig del af livet.”
På vej hjem i bussen senere hørte jeg en podcast med den tyske teolog Jürgen Moltmann, han sagde:
”Det modsatte af fattigdom er ikke rigdom – men fællesskab…”

Tredje prædiken i Korskirkens serie om Skabelse, og de relationer, vi som mennesker, er skabt ind i.
Ole Lundegaard prædiker om, hvordan det ikke er godt for mennesket at være alene, fordi vi er skabt ind i en tæt sammenhæng med andre mennesker.

Podcast (httpfeeds-feedburner-cometskridtpodcasts): Play in new window | Download (Duration: 23:11 — 10.6MB)