Der tales meget om grænser for tiden. Nogen siger der bør være en grænse – andre at grænser er ligegyldigt symbolpolitik, en falsk tryghed, der ikke gør noget ved de virkelige problemer.
De politiske trakasserier på Borgen har resulteret i en oprustning af toldere ved den danske grænse, til stor ærgrelse for resten af Europa. Tiden må vise hvad der kommer ud af den sag.

Men den megen tale om grænser fik mig til at tænke på Bibelens perspektiv på grænser. Der ser vi nemlig et helt andet udgangspunkt for grænsen mellem mennesker.
Den bibelske vision handler om et fællesskab mellem mennesker – vel at mærke ikke et fællesskab, der betyder at alle forskelle nedbrydes så alle bliver ens, men tværtimod et fællesskab, hvor forskelligheder forsones så de kan leve fredeligt side om side – uden grænser.
I den anabaptistiske tradition er dåben symbolet på dette fællesskab mellem mennesker. Den er et billede på den nye menneskehed, der lever forsonet med sig selv, hinanden og Gud. Dåben er tegnet på at grænser udviskes og fjendskab forsvinder. Den er håbet om at Gud har gang i noget stort og nyt, der forandrer verden – og gennem dåben inviteres vi med i det arbejde.

Jeg har forsøgt mig med en fri oversættelse af Efeserbrevet kap. 2, 14-15 for at illustrere pointen:
”Han er selv blevet freden imellem os og de andre. Nu er vi i samme båd, fordi han har revet den mur ned, vi brugte til at holde hinanden på afstand. Han afskaffede regler og paragraffer, fodnoter og direktiver, der hindrer mere end de hjælper. Og så begyndte han helt forfra. I stedet for at fortsætte med to slags mennesker – os og de andre – adskilt af fjendskab, mistænksomhed og fremmedgørelse så skabte han en helt ny menneskehed – en ny start for alle.”

Følgende bøn stammer fra en jødisk teolog:

Vi kan ikke bede dig, Gud, om at gøre ende på krigen,
for vi ved, at du har indrette verden sådan,
at mennesket selv må skabe freden
i sig selv og sin næste.
Vi kan ikke bede dig, Gud, om at gøre en ende på sulten,
for du har allerede givet os midlerne
til at brødføde hele verden,
hvis vi blot anvendte dem med omtanke.
Vi kan ikke bede dig, Gud,
om at udrydde fordomme,
for du har allerede givet os øjne
til at se det gode i alle mennesker,
hvis blot vi anvendte vores øjne rigtigt.
Vi kan ikke bede dig, Gud, om at gøre en ende på fortvivlelsen,
for du har allerede givet os magt
til at udrydde fattigdom og give håb til de elendige,
hvis blot vi anvendte vores magt retfærdigt.
Vi kan ikke bede dig, Gud om at udrydde sygdom,
for du har allerede givet os en forstand,
der kan finde midler til at helbrede sygdomme,
hvis blot vi anvendte den til at bygge op.
Derfor beder vi dig, Gud
om at give os styrke, beslutsomhed og vilje
til handle i stedet for at bede,
til at være i stedet for at ønske.

Nu er det på tide at gå til bekendelse. Ole Lundegaard, Allan Ibsen og Lasse Åbom samtaler om bekendelser og hvorfor vi som mennesker stadig har brug for at lette vores hjerte. Måske er der også noget vi som kirke har brug for at bekende?

Podcast: Play in new window | Download (Duration: 16:16 — 7.5MB)

I podcasten ”Samtale om forsoning” her på hjemmesiden, giver den tyske fredsforsker og teolog Geiko Müller-Fahrenholz bud på nødvendige skridt i enhver forsoningsproces, uanset om den er mellem folkegrupper, i ægteskaber eller familier. Man må, i følge Geiko, indse, at forsoning er en proces, og ingen af de følgende skridt kan udelades, hvis man søger en varig forandring. Forsoning kræver vilje og tålmodighed.

Skridt 1 – Undskyldning. Første skridt er, at den, der har krænket en anden, må give en undskyldning, og den må være ærligt ment. Hvis man kommer til at støde ind i en anden på gaden siger man ”undskyld” og går videre, men har man krænket eller såret et andet menneske, fx en ægtefælle eller en kollega, er ”undskyld” ikke nok. Man må præcist og speficikt give udtryk for, at man er klar over, hvad man har gjort og hvilken konsekvens, det har haft for den anden – og at man er ked af den smerte, man har forvoldt.

Skridt 2 – Accept af undskyldning. Mange tror fejlagtigt, at når man har sagt undskyld, er sagen klaret. Men den, der er blevet krænket, må nu tage imod undskyldningen og acceptere den – hvilket kan være smertefuldt, fordi man følelsesmæssigt ofte bliver ført tilbage til krænkelsen. Det betyder også, at den krænkede må sige farvel til den bitterhed, man har båret på. Ofte giver vi ikke denne del af processen tilstrækkelig tid.

Skridt 3 – Ny pagt. Parterne må nu mødes ansigt til ansigt på en ny måde. Man må indgå en ny pagt med hinanden. Man kan ikke sige, at det, der skete engang, er glemt, men begge parter kan anerkende, at man nu vil gå videre sammen. Dette skridt involvere tit både tårer og latter. Vi kan ikke ændre på det, der er sket, men vi kan fjerne bitterheden og smerten fra det som skete.

Skridt 4 – Dele byrden. Det fører til det fjerde skridt: at finde en fælles vej frem. Det involverer bl.a. at man forebygger, at samme konflikt/krænkelse finder sted igen. Hvis det er et ægteskab, der har problemer, er målet at finde ny kærlighed, men det kan i andre situationer også dreje sig om at finde ud af at leve sammen på en fredelig og acceptabel måde. Udtrykket “Dele byrden” stammer fra konflikter med et økonomisk aspekt, men også i andre sager handler det om, at blive fælles om, at løfte de byrder eller det ansvar, der ligger på begge parter.

Konflikt og forsoning er i sagens natur en meget følelsesladet proces, men det ville ifølge Geiko gavne os meget, hvis vi kunne lære at se det som en ”praktisk” sag, en sag hvortil der hører nogle konkrete skridt, der kan hjælpe til løsning af konflikten og til forebyggelse af fremtidige konflikter.

Geiko Müller-Fahrenholz afslutter interviewet med at pege på en skævhed i kirkens teologi. Når vi taler om en synd, der er begået, fokuserer vi næsten altid på synderen, som søger tilgivelse. Men vi har ikke fokuseret tilstrækkeligt på den, der er blevet syndet mod, offeret, og søgt at se sagen gennem offerets øjne.

Hør hele interviewet (på engelsk) her på siden ”Samtale om forsoning”

Interview med den tyske teolog og fredsforsker Geiko Müller-Fahrenholz. Geiko taler om vigtigheden af at arbejde med forsoning og giver 4 konkrete skridt til en sund forsoningsproces. Samtalen foregår på engelsk.

Podcast (httpfeeds-feedburner-cometskridtpodcasts): Play in new window | Download (Duration: 10:42 — 4.9MB)