LOVE WINS. from Rob Bell on Vimeo.
LOVE WINS. from Rob Bell on Vimeo.
Jeg har hørt prædikener og taler der truede med at det kunne være for sent. At der er en deadline. At det var nu man kunne give sit hjerte til Jesus, hvad der skete på vej hjem fra mødet var der ingen der vidste og hvad nu hvis døden kom før Jesus var i mit hjerte?
Sådan lød det spørgsmål – Jeg vil stille nogle andre spørgsmål:
Findes helvede med evig pine af de gudløse?
Kan du forestille dig noget som din datter eller søn kan gøre som du ikke ville kunne tilgive og som ville gøre at du ville ønske at dit barn blev tortureret i al evighed?
Er Gud ondere end du er? Matt 7, 11: ”Selv om I er onde, kan I godt finde ud af at give jeres børn gode gaver. Tror I så ikke at jeres far i himlen vil give gode gaver til dem der beder ham om noget?”
Er evig tortur en passende straf? – Gud er en retfærdig Gud – og for hvad?
Er Gud underlagt en lov om retfærdighed så Gud kan have en plan A: Gud elsker alle mennesker, kommer til jorden for at fortælle om det, men må for retfærdighedens skyld have en plan B: Helvede med evig tortur for dem der ikke tror og lever det?
Den Gud der skabte mennesker i sit billede, og så at skaberværket var godt – Den Gud der engang gøre alt godt igen: “Nu bor Gud hos menneskene, og han vil være sammen med dem. De skal være hans folk, og han vil være hos dem som deres Gud. Han vil tørre enhver tåre væk fra deres øjne, og der skal ikke længere være nogen død. Sorg, gråd og smerte vil høre op, for alt det der var før, er forsvundet.” Ham der sad på tronstolen, sagde: “Se, jeg gør alting nyt” (Åb. 21,3-5) Har han udvalgt nogle til frelse og andre til evig tortur?
Hvad er egentlig formålet med evig tortur?
Den Gud der selv kom til jorden, skulle han have helvede som en nødvendighed, for ellers vil mennesker ikke gøre det gode – Hvad er det for et syn på skabningen i hans eget billede?
(1. joh. 4, 18: ”Der findes ikke frygt i kærligheden, tværtimod. Ægte kærlighed jager frygten væk. Frygt hænger sammen med straf, og hos dem der lever i frygt, har kærligheden ikke nået sit mål” Den Nye Aftale).
Hvem kan holde fest i stuen, når der er tortur i kælderen?
Hvad siger Jesus egentlig om helvede?
- Kunne du tænke dig at arbejde med det sidste spørgsmål har jeg en samling af skriftsteder fra NT hvor helvede omtales og måske/måske ikke omtales. Du kan få samlingen ved at maile til allan@etskridt.nu
