De stod der i butikken, to børn, og snakkede om, hvad de skulle købe til den næste på listen: Og en af dem sagde: Altså, Fædre kan godt nøjes med lidt, bare det er stort!

Det var en skrabet begivenhed, da Gud kom til verden. Jo himmelsk sang for nogle hyrder, men ellers var der ikke gjort meget ud af det.

Da Gud kom, nøjes han med lidt, men ville have noget stort ud af det. Gud kom med et formål. Verdens og menneskers historie skulle have et før og et efter Kristi fødsel.

Gud kom på den afhængige måde. Som et barn, som en der er fuldstændig afhængig af omverden, af at blive taget hånd om. Få mad, få omsorg, Da Gud kom nøjedes han med lidt. Kom på den afhængige måde. Kom på den mindst magtfulde måde, Kom på den mest ikke fordømmende møde.

Der skulle være et før og efter Kristi fødsel. Verdens historien skulle skrives om. Der skulle være et før og et efter Kristi fødsel. Verden skulle lære, at Vi er afhængige af hinanden, at ethvert barn der fødes er afhængig af at blive taget hånd om, få mad, få omsorg. Guds børn skulle ikke nøjes med lidt.

Emanuel, Gud med os. – Kom med et formål. Gud kom fra himlen til jorden. For at vise at vi er afhængige af hinanden på Guds jord. Vi er forbundet af den samme skaber.

Og på forsiden af en af dagens morgenaviser stod der: ”Så fejrer vi igen Jesu fødselsdag, selvom mange af os ikke betragter ham som frelser eller Guds søn. Og selvom vi ikke har sikker viden om, at han blev født på denne tid af året, endsige for præcis 2011 år siden……. Vi hører mere til religion, men den optager færre og betyder mindre”.

Så er det godt at det snart er jul – Da Gud kom, nøjes han med lidt, men ville have noget stort ud af det. vil minde os om at der i denne verden stadig fødes børn som der er fuldstændig afhængig af omverden, af at blive taget hånd om. Få mad, få omsorg – Og vi er forbundne med dem af den samme skaber. Gud ville noget stort med hans verden, at alle børn der fødes skal tages hånd om, af dem der kan.

Da Gud kom, nøjes han med lidt, men ville have noget stort ud af det – Det er godt at julen minder os om, at Gud ville have noget stort ud af det. Måske religion fylder mindre og betyder mindre fordi vi nøjes med for lidt, og ikke vil have noget stort for hele verden.

Vi fejre jul igen for at blive mindet om, hvem vi er I Guds øjne. Elskede børn. For at blive mindet om hvem de andre er: Elskede børn. For at vi igen kan blive sendt ud i livet og huske at Gud vil noget stort for alle hans børn.

Sidste år ved juletid var der kommet meget sne og det voldte trafikale problemer – også for DSB. Jeg stod på Nørreport og skulle med toget til Tølløse, men i højtaleren sagde de at toget gik i dag fra Hovedbanegården og var et kvarter forsinket. S-togene var nede så jeg skyndte mig ind bag i en taxa til hovedbanegården for at nå toget hjem.

Jeg syntes det gik lidt langsomt, så jeg lænede mig frem og rømmede mig og ville spørge om vi ikke kunne komme lidt hurtigere frem

Chaufføren gav et ordentligt spjæt, kom over i den anden vejbane, tilbage igen, og standsede bilen med en hård opbremsning.

Jeg var noget chokeret og begyndte at undskylde, det var ikke min mening….  Men han afbrød mig: “Det er ikke din skyld! Det er MIN første dag som taxa chauffør – jeg har kørt rustvogn i 25 år.”

Det var dét skifte Gud ville sætte i gang julenat i Betlehem!

Et skifte fra det der fører døden med sig til det der fører livet med sig. I julen prikker livet os på skulderen. Da jeg var barn, troede på fire ting: Gud, Tandfeen, Jesus og julemanden. Med den sidste mælketand forsvandt troen på tandfeen og hurtig efter også troen på julemanden. Det skete der ikke alverden ved. Vi går ikke rundt resten af livet og begræder, at vi ikke kunne bevare barnetroen …. på tandfeen og julemanden.  Det er eventyr, det kommer vi hurtigt over. Men troen på Jesus, og på Gud, som vi kalder far – Er det mere end et eventyr på niveau med Tandfeen og Julemanden?

Ja, jeg påstår, at hver gang vi lytter til juleevangeliet ved vi, at det her er noget andet end håbet om gode julegaver og nye tænder. Det  her handler om håb for verden. Det er nemlig ikke et eventyr der begynder julenat i Betlehem. Det er en meget dramatisk historie om, at noget nyt er sat i gang i verden. Da Maria fik at vide, at hun skulle føde, sagde hun noget. Det kan man læse om i Lukasevangeliets 1. kap., altså lige før vi hører om rejsen til Betlehem og Jesu fødsel. Da Maria tager ordet og tænker på det barn hun skal føde, hvad siger hun så? Ikke noget med ih hvor sødt, og tænk, hvis der kommer nogle hyrder og nogle vismænd for at besøge os, og Guuud…  har jeg nu tøj nok til den lille osv. Nej, hun taler ikke om det søde ved hans fødsel men om den forandring hans fødsel betyder:

Han bruger sin stærke arm til store handlinger,

og dem der har nok i sig selv, spreder han for alle vinde.

De store støder han ned fra deres troner,

og de små løfter han op.

Gud giver gode gaver til de sultne,

og de rige sender han væk med tomme hænder.

Han sørger for sit folk,

og holder fast ved sin omsorg.

Det handler om at verden bliver ”rettet ud.” Alt det, der er kroget og forkrøblet i verden: sind og tanker og retssystemer og værdier. Gud kommer til verden, for at forandre verden. Gøre det til en mere retfærdig verden. Vi synes måske, det er provokerende, men den lille søde Maria taler ikke om ih hvor sødt, men om verdensomvæltende begivenheder! Det er ikke noget eventyr. Det er den virkelighed, Gud har skabt os til, og som han vil have det i sit rige.

Noget nyt bliver sat i gang julenat i Betlehem. Noget, der fører livet med sig.

Gud blev julenat født ind i jordens historie og ønsker at blive født ind i vores historie. Ikke som et eventyr man kan tro på eller tvivle på, men som et liv vi kan leve. Tro på Gud på den måde, er ikke tro på noget, men at være tro mod det, der fører livet med sig og værner mod det der fører døden med sig. Der skulle være et før og efter Kristi fødsel. Verdenshistorien skulle skrives om. Der skulle være et før og et efter Kristi fødsel. Verden skulle vide Gud er med, Immanuel. Og når vi tror ham, så fører det livet med sig, ikke døden. Når vi åbner vores liv for ham, prikker livet os på skulderen og vi bliver mærket for livet. Når vi følger ham sættes noget i gang og vores liv og verden forandres

Vi kan føde nyt liv, hvor død har fundet indpas. I vore familier, ægteskaber og venskaber. Vi kan føde nyt liv menighed og kirke.

Vi kan forpligte os på hinanden og fællesskabet. Ikke kun på et nogenlunde retfærdigt gavebyt, men forpligte os på hinanden og tro på det Gud kom for: At de sultne skulle mættes, de grædende trøstes, de lidende have lindring. Alt det Maria sang om. Og de der har nok i sig selv, lade dem klare sig med det!

Forpligte os på at føde liv og bygge op.

Hvor mennesker af livet slides og såres, kan vi stille os til rådighed.

Hvor mennesker møder død og modgang, kan vi være dem der træder til.

Hvor vi er slidte

Hvor vi savner

Hvor vi ikke længere tør håbe, drømme.

Lade Gud føde nyt i os – noget der fører livet med sig.