Der tales meget om grænser for tiden. Nogen siger der bør være en grænse – andre at grænser er ligegyldigt symbolpolitik, en falsk tryghed, der ikke gør noget ved de virkelige problemer.
De politiske trakasserier på Borgen har resulteret i en oprustning af toldere ved den danske grænse, til stor ærgrelse for resten af Europa. Tiden må vise hvad der kommer ud af den sag.

Men den megen tale om grænser fik mig til at tænke på Bibelens perspektiv på grænser. Der ser vi nemlig et helt andet udgangspunkt for grænsen mellem mennesker.
Den bibelske vision handler om et fællesskab mellem mennesker – vel at mærke ikke et fællesskab, der betyder at alle forskelle nedbrydes så alle bliver ens, men tværtimod et fællesskab, hvor forskelligheder forsones så de kan leve fredeligt side om side – uden grænser.
I den anabaptistiske tradition er dåben symbolet på dette fællesskab mellem mennesker. Den er et billede på den nye menneskehed, der lever forsonet med sig selv, hinanden og Gud. Dåben er tegnet på at grænser udviskes og fjendskab forsvinder. Den er håbet om at Gud har gang i noget stort og nyt, der forandrer verden – og gennem dåben inviteres vi med i det arbejde.

Jeg har forsøgt mig med en fri oversættelse af Efeserbrevet kap. 2, 14-15 for at illustrere pointen:
”Han er selv blevet freden imellem os og de andre. Nu er vi i samme båd, fordi han har revet den mur ned, vi brugte til at holde hinanden på afstand. Han afskaffede regler og paragraffer, fodnoter og direktiver, der hindrer mere end de hjælper. Og så begyndte han helt forfra. I stedet for at fortsætte med to slags mennesker – os og de andre – adskilt af fjendskab, mistænksomhed og fremmedgørelse så skabte han en helt ny menneskehed – en ny start for alle.”

Følgende bøn stammer fra en jødisk teolog:

Vi kan ikke bede dig, Gud, om at gøre ende på krigen,
for vi ved, at du har indrette verden sådan,
at mennesket selv må skabe freden
i sig selv og sin næste.
Vi kan ikke bede dig, Gud, om at gøre en ende på sulten,
for du har allerede givet os midlerne
til at brødføde hele verden,
hvis vi blot anvendte dem med omtanke.
Vi kan ikke bede dig, Gud,
om at udrydde fordomme,
for du har allerede givet os øjne
til at se det gode i alle mennesker,
hvis blot vi anvendte vores øjne rigtigt.
Vi kan ikke bede dig, Gud, om at gøre en ende på fortvivlelsen,
for du har allerede givet os magt
til at udrydde fattigdom og give håb til de elendige,
hvis blot vi anvendte vores magt retfærdigt.
Vi kan ikke bede dig, Gud om at udrydde sygdom,
for du har allerede givet os en forstand,
der kan finde midler til at helbrede sygdomme,
hvis blot vi anvendte den til at bygge op.
Derfor beder vi dig, Gud
om at give os styrke, beslutsomhed og vilje
til handle i stedet for at bede,
til at være i stedet for at ønske.

An Invitation to Justice from The Justice Conference on Vimeo.

I denne podcast fortæller Allan Ibsen en lignelse, der ligner en almindelig historie om Jesus, men som alligevel til sidst viser sig at tage en uventet drejning.
På den måde præsenteres vi for et måske ubehageligt billede af os selv og vores måde at tænke om tro på.

Podcast (httpfeeds-feedburner-cometskridtpodcasts): Play in new window | Download (Duration: 8:07 — 3.7MB)

I min verden er noget af det bedste ved at gå og lave mad, at man kan høre Orientering på P1 samtidigt. Under gårsdagens løgsnitning blev jeg ramt af virkeligheden, da jeg hørte en reportage om en ny rapport fra FN der slog fast at 2,6 milliarder mennesker stadig mangler basale sanitære forhold herunder adgang til rent vand. Det er skyld i at langt over 1 million børn dør hvert år af sygdomme direkte afledt af mangelen på rent drikkevand…

Langt over 1 million børn!

Nogle gange taler tallene bare for sig selv.

I min kirke arbejder vi lige nu med en serie, der handler om Paradis – hvordan verden grundlæggende er skabt som et godt sted. En af Bibelens måder at beskrive det på er ved at fortælle om, hvordan Gud lader en kilde bryde frem med rent vand, der vander jorden, så planter kan spire, og mennesker og dyr kan leve. Vand er et gennemgående tema i Bibelen – lige fra begyndelsen til slutningen, hvor den nye Jord og helede jord beskrives som et sted, hvor Livets vand strømmer i en kilde klar som krystal. Det handler om mere end bare det rene vand.
Vand er vigtigt, vand giver liv, for nogen er vand et spørgsmål om liv og død. Bogstaveligt talt. Lige for øjnene af os.

Charity:water er en organisation, der arbejder for at bringe rent og sikkert drikkevand til mennesker, der mangler. Billedet med sutteflasken er fra en af deres kampagner, og jeg kom til at tænke på det i går mens jeg snittede mine løg. Det minder mig om, at det vi snakker om i kirken ikke bare er gamle tekster og verdenfjerne tanker – det er virkeligt liv og reelle behov lige omkring os. Det er en længsel efter rent vand til børn – et råb om retfærdighed i verden – en drøm om forandring fordi vi tror, at det grundlæggende er ment godt…