af Ole Lundegaard

Jeg tror ikke, at regeringen kan frelse mig
Jeg tror ikke, at globaliseringen kan frelse mig
Jeg tror ikke, at den teknologiske udvikling kan frelse mig
Jeg tror ikke, at lægevidenskaben kan frelse mig

Jeg tror ikke, at min seksualitet kan frelse mig
Jeg tror ikke, at min partner kan frelse mig
Jeg tror ikke, at mine børn kan frelse mig
Jeg tror ikke, at mine venner kan frelse mig

Jeg tror ikke, at en fyldt kalender kan frelse mig
Jeg tror ikke, at en tom kalender kan frelse mig
Jeg tror ikke, at rigdom kan frelse mig
Jeg tror ikke, at fattigdom kan frelse mig

Jeg tror ikke, at EU kan frelse mig
Jeg tror ikke, at FN kan frelse mig
Jeg tror ikke, at USA kan frelse mig
NATO NASA WHO WTO OECD PET FET
Jeg tror ikke, at ØMU kan frelse mig
Jeg tror ikke, at BNP kan frelse mig
Jeg tror ikke, at IMF kan frelse mig
Jeg tror ikke, at G20 kan frelse mig
Jeg tror ikke, at FBI kan frelse mig
Jeg tror ikke, at CIA kan frelse mig
Jeg tror ikke, at NGO kan frelse mig
Jeg tror ikke, at DF kan frelse mig
Jeg tror ikke, at DI kan frelse mig
Jeg tror ikke, at SF kan frelse mig
Jeg tror ikke, at IKEA kan frelse mig
Jeg tror ikke, at APPLE kan frelse mig

Jeg tror ikke, at kirken kan frelse mig
Jeg tror ikke, at teologien kan frelse mig
Jeg tror ikke, at traditionerne kan frelse mig
Jeg tror ikke, at World Buddhist Association kan frelse mig

Jeg tror ikke, at min forstand kan frelse mig
Jeg tror ikke, at min dumhed kan frelse mig
Jeg tror ikke, at mine følelser kan frelse mig
Jeg tror ikke, at mine gerninger kan frelse mig

Jeg tror ikke, at succes kan frelse mig
Jeg tror ikke, at fiasko kan frelse mig
Jeg tror ikke, at berømmelse kan frelse mig
Jeg tror ikke, at fornedrelse kan frelse mig

Måske ved jeg ikke, hvad frelse betyder?

Men jeg tror, Jesus har kaldt mig til at blive hans discipel

Det er det eneste.

Min tro handler ikke så meget om, om det, jeg siger om troen er sandt eller forkert – Det er blot mere fundamentalisme og mindre liv.

Min tro på Gud handler om at være tro i kærlighed. At jeg på alle mulige måder er tro mod Gud. Min tro er altså mere en proces, et liv, et forhold end det er en færdig konklusion.

Min tro er ikke så meget en forklaring, som det er en måde at gøre ting på. Måden jeg ser og behandler mine nærmeste og mig selv – Ja, og min fjende.

Min tro handler om dem, jeg har fællesskab med –  dér, i forholdet til mine kollegaer, venner, menighed aflægger jeg bekendelsen af, hvad jeg tror på. De får min tro at mærke.

Min tro viser sig i, hvordan jeg forholder mig til livet: Andres og mit eget. Om det mysterium, som Gud altid vil være, er det, der bestemmer, hvad jeg gør og tænker.

Min trosbekendelse er levende og viser sig i mine forhold til Gud, mine nærmeste, mine fjender og mig selv.

Altså: Min tro handler ikke så meget om, om det jeg siger om troen er sandt eller forkert – Det er blot mere fundamentalisme og mindre liv.

Den keltiske kristne tradition er en del af den oprindelige nordengelske og irske kultur. I de fjerne og ofte barske egne udvikledes et spændende og poetisk udtryk for den kristne tro, der er blevet bevaret gennem århundreder. Med sin umiddelbare og jordnære stil er den stadig aktuel og inspirerende i dag. Her er et eksempel på en traditionel keltisk trosbekendelse. Den er skrevet til at blive brugt i et fællesskab, hvor en læser versene og resten af gruppen er med på omkvædet.

Leder:
Blandt de fattige,
blandt de stolte,
blandt de fordømte,
blandt de privilegerede
dukker Kristus op
Alle:
for at gøre alting nyt.

Leder:
I det lille hjem
i det offentlige rum,
ved bryllupsfesten
ved gravkaffen
dukker Kristus op
Alle:
for at gøre alting nyt.

Leder:
Med et stille pust på kinden
med et vredesudbrud på rette plads
med god samvittighed
med brændende kærlighed
dukker Kristus op
Alle:
for at gøre alting nyt.

Leder:
For at Guds Rige må vokse
for at verden må tro,
for at de stærke må snuble,
for at de oversete
må komme frem i lyset
dukker Kristus op
Alle:
for at gøre alting nyt.

Leder:
Inden i os, uden på os,
bag os, foran os,
på dette sted,
uden for dette hus,
i tide og i utide
dukker Kristus op
Alle:
for at gøre alting nyt.

Jeg har i mange år brugt at recitere den apostolske trosbekendelse (Det er den med “Vi tror på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber… Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn… Vi tror på Helligånden…), men jeg har altid syntes der manglede noget, nemlig en fokus på Jesu liv. Den måde Jesus levede på, det han gjorde blandt mennesker er ligeså vigtig en del af evangeliet som hans død og opstandelse. Etskridt ønsker at tage den måde Jesus levede på ligeså alvorligt som hans ord, hans død og opstandelse. Brian McLaren formulerede i maj 2004 nedenstående  “Jesus Creed”.

Vi har tillid til Jesus, som helbredte de syge, de blinde og de lamme. Han oprejste endda døde.

Han uddrev onde kræfter og konfronterede korrupte ledere. Han rensede templet, tog sig af de fattige, gjorde vand til vin, gik på vandet og stilnede stormen.

Han døde for verdens synder, han opstod fra de døde, steg op til Faderen og sendte Helligånden.

Vi har tillid til Jesus, som underviste i ord og ved sit eksempel, gennem tegn og undere. Han prædikede lignelser om Guds Rige på bjergskråninger, fra både, i templet, i hjem, ved måltider og fester, på vejene, på strandene, i byer, ved dag og ved nat.

Han lærte os at elske Gud og vores næste, den fremmede, fjenden og den udstødte.

Vi har tillid til Jesus, som kaldte disciple, ledte dem, gav dem nye navne og nye mål. Han sendte dem for at forkynde de gode nyheder. Som en tjener vaskede han deres fødder. Han vandrede sammen med dem, spiste med dem, kaldte dem sine venner, irettesatte dem, opmuntrede dem, lovede dem at drage bort og komme tilbage og at være hos dem altid.

Han lærte dem at bede. Han stod op tidlig om morgenen og gik til øde steder for at bede, han fastede, døjede svære fristelser, græd i haven og bad: “Ske ikke min, men din vilje”. Han frydede sig, sang, festede, han græd.

Vi har tillid til Jesus. Derfor følger vi ham, lærer at gå hans veje, søger at være lydig mod hans undervisning og lever ved hans eksempel. Vi vandrer med ham, vandrer i ham, bliver i ham – som en gren på en vinstok.

Vi har ikke set ham, men vi elsker ham. Hans ord er for os det evige livs ord. At kende ham er at kende den sande, levende Gud. Vi ser ham ikke nu, men vi har tillid til Jesus. Amen.