Ole Lundegaard fortæller en historie om en koloni af mennesker, der alle led af tarmkræft…

Podcast (httpfeeds-feedburner-cometskridtpodcasts): Play in new window | Download (Duration: 7:44 — 8.9MB)

I denne podcast taler Ole Lundegaard med Simon Munch Fuhrman om noget, de fleste kender til – fornemmelsen af at Gud er fraværende, tavs…

Podcast (httpfeeds-feedburner-cometskridtpodcasts): Play in new window | Download (Duration: 13:53 — 12.7MB)

Misforståelser om bøn(3)
Den tredje misforståelse, jeg vil nævne er: Alt er jo alligevel bestemt på forhånd, så hvad nytter det?
Jesus siger, at Gud, allerede før vi beder, véd, hvad vi trænger til. Det kunne få os til at tro, at det kan være ligegyldigt, om vi beder eller ej. Det er åbenlyst godt spørgsmål, og svaret er på en gang indlysende og et mysterium. Det kan bedst forklares med et billede.

I et kærlighedsforhold ønsker begge hinandens bedste. Hvis man kunne, ville man give den anden alt, sågar sit eget liv(!). Man er mere end villig til at opgive noget af sig selv for at komme den anden i møde. Man holder ikke krampagtigt på sit eget, men bøjer sig mod den anden. Man er tålmodig og giver den anden tid. Man glemmer sig selv og giver sig hen til den anden. Man vil ikke gøre noget eller give den anden noget, der skader hende eller ham, men kun det der gavner. Tværtimod vil man til tider netopikke give den anden det, han eller hun beder om, fordi det vil bringe sorg eller skade. Man har ofte en instinktiv fornemmelse for, hvad den anden tænker og føler, fordi kærligheden, og med den empatien, er stor. Og den vokser, jo mere man er sammen.Det billede er indlysende for alle, der har elsket et andet menneske højt. Det store mysterium er, at det samtidig er den mest præcise beskrivelse af forholdet mellem Gud og menneske!

Gud er almægtig og i sin almagt har han besluttet at ville kendes gennem kærlighed. Bønnen er et unikt sted at møde den kærlighed! Mysteriet – at Gud først og fremmest ønsker at være i et kærlighedsforhold til os – kan være svært at tage til sig, for vores naturlige reaktion er: Sådan kan det umuligt være! I virkeligheden er forestillingen om Gud som den utilnærmelige hersker i himlen dybt indgroet hos de fleste af os.

Når vi sammenligner forholdet til Gud med et kærlighedsforhold mellem to mennesker bliver tanken – at alt er besluttet på forhånd og at vores bøn og vores behov ikke ændrer noget hos Gud – utænkelig. Sådan et forhold ville jo ikke være et kærlighedsforhold. Der finder en reel udveksling sted i bønnen mellem Gud og dig. Det kan godt være, du ikke synes, det er logisk, men sådan har Gud villet det. Som en sand elsker, ønsker Gud intet højere end at lære dig at kende, når du åbner dig selv for ham i bønnen. Det er bønnens dybeste formål. Og som i et kærlighedsforhold lytter Gud til dig, ligesom du lytter til Gud. Som du åbner dig selv for Gud, vil Gud åbenbare sig for dig. Derfor er det også en ulykkelig og meget skadelig misforståelse, at vi kan og skal ”kræve” bestemte ting fra Gud i vores bøn, sådan som nogle lærer. Det er krig, ikke kærlighed.

Alle mennesker finder det naturligt at bede – sommetider. Jeg har faktisk hørt et menneske, der sagde om sig selv, at hun var ateist, erklære, at hun godt kunne finde på at bede en bøn en gang i mellem. Når vi er i fare, eller vi selv, eller en vi elsker, lider nød på den ene eller den anden måde, ja, så kommer bønnen helt af sig selv – ateist eller ej. Bøn er på den måde det mest naturlige, der overhovedet findes. Man kan måske ligefrem sige, at det er vores drift til at bede, der er adskiller os fra dyrene?

Men det er mange menneskers oplevelse, at bøn samtidig er noget af det vanskeligste i verden. Det er på mange måder også min erfaring. Der har været lange perioder i mit liv, hvor jeg ikke synes bønnen har været spor naturlig. Hvor jeg ikke har haft en fornemmelse af at være blevet hørt. Hvor jeg sikkert kun blev ved med at bede, fordi det nu engang er en vane, jeg fik ind med modermælken.

Men giver det mening at blive ved med at bede, når man tvivler? Nej, ikke hvis vi forstår bøn rent religiøst (at bøn er menneskets råb til Gud, når vi er i fare eller er angste, er en generel religiøs definition). Men i kristen forstand giver det faktisk god mening. Det skyldes, at i kristen forstand er bøn ikke først og fremmest vores måde at nå Guds hjerte på, men i ligeså høj grad Guds måde at nå vores hjerte på.

At fastholde bønnen, netop når man er i tvivl og anfægtet i sin tro, er at lade en dør stå på klem for Gud.

Men når man er i tvivl eller anfægtet i sin tro, er det tit svært at bede med sine egne ord. Men det er heller ikke så vigtigt. I sådanne tider er det godt at have et fadervor eller en bønnebog indenfor rækkevidde.

Peter Rollins at Baylor University from Peter Rollins on Vimeo.

I den første etskridt podcast interviewer Ole Lundegaard forfatteren og tænkeren Peter Rollins. Peter Rollins er en spændende stemme i den postmoderne kirkeverden – han udfordrer vores forståelse af hvad tro er, og hvordan vi tænker om Gud. Vi mødte ham til en konference i Belfast og lavede et lille interview, hvor han forklarer nogle af sine tanker.

Podcast (httpfeeds-feedburner-cometskridtpodcasts): Play in new window | Download (Duration: 14:24 — 16.5MB)