Warning: Declaration of Description_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/etskridt.nu/public_html/wp-content/themes/gonzo/functions.php on line 0
Tro som livsstil | et skridt nu

Hjertesprog no image

Published on March 8th, 2012 | by Ole Lundegaard

2

Tro som livsstil

 

”Når vi taler om religion som en livsstil, en måde at leve og engagere sig i verden på, taler vi ikke bare om religion som en tros-lære. Vi må være ærlige: En troslære forlanger intet af os med hensyn til at elske de fattige, række vore hænder ud til den anderledes, fordi han eller hun er fra et andet land eller en anden gruppe end vores. Den forlanger intet af vores tegnebog eller vores kalender. Vi kan leve alle ugens timer og dage og kun være optaget af os selv – mens vi stadig hævder, vi tror! Det er forbavsende og trist, at ideen om kristendommen som en lære og ikke en livsstil, har overlevet så længe. Jeg kender mennesker, der tror på nogle andre teorier, men Kærligheden strømmer fra deres liv. Det er i sidste ende det, det handler om.”

Sådan skriver Fransiskanermunken, Richard Rohr.

Selvfølgelig er der ”lære” i den kristne tro (vi tror jo ikke på hvad som helst), men er det ikke sandt, som Richard Rohr skriver, at en lære, et sæt meninger – og vi kunne tilføje – en særlig religiøs følelse, ikke er forpligtende?
Er det ikke fuldstændigt uforpligtende at gå til gudstjeneste?
Er det ikke fuldstændigt uforpligtende at løfte sine hænder og synge: ”Jeg tilbeder dig, Jesus?!”
Er det ikke sandt, at vi har udviklet en kristendom, der ”tror på” Jesus, men måske ikke tror på det, han troede på?

Kalder Jesus os til at tro på ham – eller til at tro på dét, han tror på – og gå dén vej, han gik?!

Kristendommen er måske blevet ”en masse man skal tro”. Den er måske blevet noget med at ”gå i kirke” og holde ”kristendommen” kørende. Det er faktisk helt uforpligtende! Men sådan har det ikke altid været. De første kristne blev kaldt “dem, der hørte til Vejen” (Apostlenes Gerninger 9:1). Der er stor forskel på at være “tilhænger af kristendommen” eller at følge Vejen.

Tags: , , , ,


About the Author



2 Responses to Tro som livsstil

  1. Maria Klarskov says:

    Amen, brother:-)
    Jeg bliver virkelig inspireret af det her indlæg. Jeg oplever ret ofte, at hvis jeg tager det jeg synger i kirken alvorligt, så er jeg nødt til at revurdere den måde, jeg lever mit liv på. Det er totalt mind-blowing, at mine ord og min levevis hænger så lidt sammen…og at jeg så forholdsvist hurtigt glemmer, hvordan det er, jeg gerne vil leve mit liv.
    En af mine yndlingssangere, Shawn McDonald, har skrevet en sang, Hold On, hvor han synger: “All the things, that you will me to do, I just don’t seem to get around to. All the things, that you hate, are the very things, that I always stumble into.”
    Hver dag beder jeg at jeg må begynde at leve som om jeg rent faktisk tror på det jeg synger!

  2. Ole Lundegaard says:

    Ja, der ligger en kamp imellem at bekende det, man tror på – fordi man jo rent faktisk tror på det! – og at leve det ud. Jeg har tit haft problemer med at synge sange med ord som: “Jeg elsker dig, Jesus”, for hvor radikalt og forpligtende er det ikke! Og dog er det jo netop det, jeg skal gøre! Derfor synger jeg sommetider med, fordi jeg tænker, “åh ja, jeg vil jo meget gerne elske ham, som han elsker mig.” Andre gange kan jeg bare ikke, fordi jeg føler, jeg det er mere sandt at siger som ham tolderen, Jesus fortalte om i en lignelse, der sagde: “Gud, vær mig synder nådig” (hvilket Jesus roste ham for!). Bevidstløs syngen “Jesus, jeg elsker dig”, tror jeg er ligeså usundt som en manglende bevidsthed om, at det netop er det, vi er kaldet til!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑